En verden af aktiviteter

Er du klar til at dyrke det, du brænder for?

I Holstebro finder du ikke bare et ualmindeligt kreativt studie- og bymiljø. Du har også mere end 148 sports-og fritidsforeninger at give den gas i. 

Sport

I Holstebro går man vildt op i sport og sportslige fællesskaber. Sådan har det altid været. Det betyder også, at der er altid noget, du kan gå til – lige fra fodbold og håndbold over skak og vandpolo til løb, fitness og faldskærmsudspring. 
 

Se foreninger

Foreninger

Det siger næsten sig selv. Hvor der er et stærkt sportsliv, er der også et stærkt og mangfoldigt fritids- og foreningsliv, båret af engagement, fællesskab og et væld af frivillige kræfter. I Holstebro kan du blandt meget andet prøve kræfter med rollespil og spejderlivet. Du kan gå til musik og teater. Det er næsten kun din egen tid, der sætter begrænsninger på det.
 

Se foreninger

Kulturhuse

Der er kulturen til forskel i Holstebro. Det ses ikke kun på antallet af de kulturhuse, du finder rundt om i byen, hvor du kan blive taget med ind i musikkens, teatrets, litteraturens og kunstens verden. Det ses også – og mere end noget andet – på antallet af de spændende events, arrangementer og koncerter, der bliver afholdt i løbet af året i kommunen. 
 

Se kulturhuse

Slagteriet

I mere end 135 år var Slagteriet en af Holstebros mest centrale arbejdspladser. I dag er det byens nye kreative nerve og et sted hvor flere og flere mødes. Hvor der før hang rå bøffer og pølser til modning hænger nu unge mennesker ud til koncerter og spændende events. Hvor der før kørte transportbånd, kører der nu spændende kreative erhverv. Og hvor der før var fryserum, er der nu subhus og nye boliger på vej.
 

Læs om slagteriet

Arrangementer

Mandag eftermiddag, fredag aften, søndag morgen. Der sker altid noget i Holstebro. Der er altid nogen, der er i gang med noget. Kom og vær med!

Følg os på Facebook og Instagram.